Pneumokokvaccine 13-valent

Pneumokokker er en bakterie der tilhører streptokokfamilien (streptococcus pneumoniae). Den hyppigste årsag til lungebetændelse er pneumokokker. Mange børn og voksne er raske bærer af bakterien i næse og svælg, og bliver ikke syge af den, men hos nogen kan bakterien være årsag til lungebetændelse. Hvis bakterien spreder sig til blodbanen, kan den forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse. Bakterien kan spredes ved dråbesmite fra person til person via host og nys.

 

Hvem bør vaccineres:

Vaccinen kan anvendes til forebyggelse af lungebetændelse og er relevant til personer, der har en øget risiko for invasiv pneumokoksygdom, herunder blodforgiftning og meningitis.

Lungebetændelse kan ramme alle personer i alle aldre, men ses hyppigst hos småbørn og personer over 65 år. Desuden er der en øget risiko for lungebetændelse hos personer med nedsat immunsvar og som har visse kroniske sygdomme.

Pneumokokvaccinen tilbydes alle børn som en del af det danske børnevaccinationsprogram og beskytter indtil 4-års-alderen mod pneumokoksygdom forårsaget af de 13 typer.

 

Tilskud til den 13-valente pneumokokvaccine:

Personer som er i særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom, kan søge om tilskud til den 13-valente pneumokokvaccine:

Tilskuddet gives til personer med:

  • Udført/planlagt splenektomi, organtransplantation eller cochleaimplantation
  • Manglende miltfunktion (fx efter stråling)
  • Likvorlækage
  • Tidligere invasiv pneumokoksygdom (meningitis, bakteriæmi eller sepsis)
  • Immunsuppression (fx ved hiv-infektion eller lymfom)
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) over 65 år eller ved FEV1 på mindre end 40 % af forventet
  • Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) over 65 år
  • Diabetes mellitus over 65 år (denne persongruppe med virkning fra 20. november 2017)

Tilskuddet gives desuden til personer under 18 år med:

  • Cyanotiske hjertesygdomme
  • Hjerteinsufficiens
  • Palliativ operation for hjertesygdom
  • Hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
  • Kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
  • Hypodynamisk respirationsinsufficiens
  • Nefrotisk syndrom
  • Immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID

 

Hvem bør ikke vaccineres:

Du bør ikke vaccineres hvis:

  • Du er blevet akut syg og har feber på vaccinationsdagen
  • Du er overfølsom overfor et af indholdsstofferne i vaccinen
  • Du har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med Hepatitis A vaccine

Desuden bør vaccinen ikke gives samtidig med Zostavax. Der skal gå minimum 4 uger imellem de to vacciner gives.


Antal vacciner og beskyttelsesvarighed:

Børn 2-17 år der ikke er vaccineret: 1 dosis a 0,5 ml

Voksne: 1 dosis a 0,5 ml

Ældre > 64 år med forøget risiko for invasiv pneumokoksygdom: 1 dosis a 0,5 ml.
Den 23-valente pneumokokvaccine kan gives tidligst 8 uger efter den 13-valente pneumokokvaccine er givet.

Børn der har fulgt ”børnevaccinationsprogrammet”, og som er vaccineret mod pneumokoksygdom forårsaget af de 13 typer, er beskyttet mod den 13-valente invasice pneumokoksygdom indtil 4-års-alderen. Efter denne alder er invasiv pneumokoksygdom sjælden hos børn.

 

De hyppigste bivirkninger:

Der kan forekomme rødme, hævelse og ømhed, der hvor vaccinen er givet, samt hovedpine, feber og utilpashed.

Alvorlige bivirkninger er yderst sjældne.


Graviditet og amning:

Erfaring savnes, bør ikke anvendes ved graviditet og amning.


Vaccinen indeholder:

Vaccinen indeholder konjugeret kapselpolysaccharid fra de 13 forskellige pneumokok-serotyper. (1, 3, 4, 5, 6A, 6B, 7F, 9V, 14, 18C, 19A, 19F og 23F)

 

Siden er sidst opdateret den 25.06.2018

Book tid hos os i dag