Dansk Sundhedsteam tilbyder privat sygepleje til borgere i eget hjem.
Der kan være mange årsager til, at der opstår et behov for hjælp til omsorg og pleje i eget hjem, og det er ikke altid, at det offentlige system kan tilbyde pleje og omsorg i det omfang, som du ønsker det, når behovet er der.
Vælger du privat sygepleje hos Dansk Sundhedsteam, er du garanteret at få hjælp af en rutinerede sygeplejersker med mange års erfaring indenfor pleje og omsorg. Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi kommer til den tid, vi har aftalt, og vi bestræber os på, at det er den samme sygeplejerske, som kommer hos dig hver gang, vi aftaler et møde.
Når vi kender til dit behov, lægger vi en plan for, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Målet med vores pleje er, at hjælpe dig, så du får det bedre, uanset om din situation er stationær eller i forandring.
Vi har tavshedspligt og alle data, der vedrører dig, videregives ikke, med mindre du har et ønske om hjælp til formidling af bestemte data. Det kan fx være, at du ønsker, at vi assisterer dig med dit besøg hos lægen. Hos Dansk Sundhedsteam har vi tilknyttet en læge, som vi kan rådføre os med, såfremt der bliver behov for det.